Holdbeskrivelse – Maleri for voksne torsdag

Underviser: Mette Mailund Strong Billedkunstner
Tid: Torsdage fra 9 til 14 12 gange før jul og 12 gange efter jul
Kursusstart: uge 36
Pris 5100 kr. Du skal selv medbringe materialer

Her på torsdagsholdet, hvor vi mødes hver uge, er der både tid til at fordybe sig i egne ting samt arbejde med faste øvelser. Du er velkommen både hvis du er begynder eller øvet. 
Hvert semester (efterår og forår) udleveres en semesteropgave, som man efter lyst og tid til rådighed, kan arbejde med enten på billedskolen og/eller derhjemme.
Formålet med disse opgaver er hovedsageligt at få og tilegne sig metoder og teknikker som kan bruges i dine egne malerier. 
Vi  har hver undervisningsuge en fælles billedgennemgang hvor vi gennemgår de aktuelle arbejder. Denne session giver ofte anledning til rigtig gode snakke om maleri, udtryk og hvordan vi bedst kommer i mål med det vi gerne vil udtrykke. Jeg lægger dog meget stor vægt på at undervise og vejlede individuelt, så du får præcis den sparring og vejledning du har brug for. 
Der er på holdet en god og afslappet stemning og “hold-ånd”, hvor alle også inspirerer og lærer af hinanden.