Holdbeskrivelse – Tegning for voksne hver anden torsdag

Underviser: Nirvi Bennich
Tid: Hold 1: Torsdage kl. 18.30-21.45 i uge 37, 39, 41, 43, 45, 47, 2, 4, 6, 9, 11, 13
Hold 2: Torsdage kl. 18.30-21.45 i uge 36, 38, 40, 44, 46, 48, 3, 5, 8, 10, 12, 14
Pris: 1750 kr.

Dette er et grundlæggende tegnekursus hvor du vil prøve en række metoder og materialer.Vi vil arbejde med blyant, grafit, kul og tusch.
Vi lærer om hurtige skitser såvel som blindtegning, form, negativ form, frottage og meget mere.
Vi vil tegne ting, rum, mennesket…  
Her introduceres forskellige teknikker, metoder og materialer med udgangspunkt i at give den enkelte elev forudsætning for at kunne tegne mere frit og i sin egen stil. Det vil sige, at vi øver os og prøver tingene af, men vi vil også gerne lave personlige værker, der virker. Derfor er alle gange bygget op på den måde, at underviser kommer med et oplæg, hvor man mere eller mindre følges ad i øvelserne den første halvdel af tiden, for så resten af tiden at arbejde individuelt og til slut rundes hver gang af med en billedgennemgang. Der vil på denne mulighed være rig mulighed for både fælles og individuel vejledning. 
Medbring selv materialer. Materialerne er blyant, kridt, tuschpen og akvarel. Desuden papir i størrelse A3 af mindst 100gr. Første aften tager du det med du allerede har, og så aftaler I, hvad du har brug for at købe.

Bindende tilmelding.
Tilmelding og nærmere oplysninger Else Egsgaard Herning Billedskole. Mail: tilmelding@herningbilledskole.dk eller tlf. 21442714.