Malerværksted – Den røde tråd

Vi inviterer alle børn og unge til at arbejde med maleri 3 timer. Vi skal male vores helt egne billeder, der på mystisk vis alligevel kommer til at hænge sammen med de andres.

Du behøver ikke at kunne en hel masse i forvejen. Du skal bare være begyndt at gå i skole. Billedskolens undervisere igangsætter, hjælper og vejleder alle aldersgrupper. Vi står klar med inspiration og materialer i vores dejlige og lyse lokaler i Nørregade 7. Hvis vejret er godt, kan det være vi arbejder med maleri udenfor. Kom endelig i noget tøj, der kan tåle en malerklat.

Vi arbejder fra kl. 11-14 med en lille middagspause med tid til at spise en madpakke. For at minimere smittespredning er der i øjeblikket ikke adgang til vores køkkenfaciliteter og mad og drikkevarer kan ikke komme i køleskabet.

Vi tager i mod jer i gården. Her kan forældre også aflevere og hente. Vi kan desværre ikke byde forældre indenfor i øjeblikket og vi følger jer gerne ned i gården, når vi er færdige.

På billedskolen sørger vi for, at der er god plads til alle og nem adgang til håndvask og håndsprit. Vi tager selvfølgelig alle de generelle forholdsregler i forhold til Covid-19, og de særlige, der gælder for vores område, bl.a. omkring redskaber. I malerværkstedet har man sine egne materialer og redskaber hele dagen, og vi gør os umage for at intet bliver delt.

Hvem kan deltage: alle børn, der er begyndt at gå i skole
Sted: Herning Billedskole, Nørregade 7, 3. sal, Herning
Undervisere: Anne Lindholm og Else Egsgaard
Pris: kr. 100
Tilmelding: på mail til tilmelding@herningbilledskole.dk