Lærerkurser

BILLEDKUNST PÅ SKEMAET – kursus for billedkunstlærere.

En ”håndsrækning” til billedkunstundervisningen 2020
Tid: 21. april, 25. august og 8. december 2020, alle dage kl. 14 -18
Pris: 1250 kr. for tre gange, 900 kr. for to gange og 500 kr. for én gang. Kaffe og kage er med i prisen.
Sted: Kurserne afholdes på Herning Billedskole, Nørregade 7, Herning
Underviser: Else Egsgaard, billedskoleleder

Masser af ideer, konkrete forløb, arbejdsmetoder og teknikker til lærere med billedkunst på skemaet henover tre kursuseftermiddage. Den første i forbindelse med vores forårsudstilling på Billedskolen. Den anden ved skolestart, hvor man bliver klædt på og inspireret til efterårets billedarbejde. Den tredje afholdes i december, og her tager vi fat på mulige temaer og arbejdsområder frem til sommerferien.
Gennem hele skoleåret holder vi kontakten gennem en lukket facebookgruppe kun for kursusdeltagerne og Billedskolen, hvor erfaringer med forløb, materialer, klassetrin, nye ideer m.m. deles. Billedskolen vejleder gerne og svarer på spørgsmål.

Yderligere information og tilmelding på mail til tilmelding@herningbilledskole.dk
Ved tilmelding angiv navn, telefonnr., mailadresse, skolens adresse, og angivelse af skolens eanr.