Midtvejsudstilling 19/11 kl. 17-21

I forbindelse med Kultur i mørket afholder Billedskolen midtvejsudstilling, hvor Billedskolens elever fra Billedskolen i Herning og lokalafdelingerne viser, hvad de har arbejdet med i første halvdel af sæsonen. Både børn og voksne udstiller, og der vises bl.a. tegning, maleri, tryk og skulptur. På udstillingen kan du se færdige værker og arbejder, der er stadig er i proces. Du kan også deltage i en af vores workshops, som du finder midt i udstillingen, der vises i vores lokaler i Nørregade 7A, på 3. sal og i salen på 5. sal.
Udstillingen er åben fredag den 19. november kl. 17-21.