MINIBILLEDSKOLE NYT HOLD

Minibilledskole er for børn i alderen 3-6 år i samarbejde med en voksen (en forælder, bedsteforælder eller noget helt tredje)

Tid: torsdag kl. 16.00-17.30
Pris for 12 gange: 900 kr. inkl. materialer
Pris for 6 gange: 500 kr. inkl. materialer

Værkstedet er åbent 12 torsdage fra uge 2 til uge 15. Der er vinterferie i uge 7 og påskeferie i uge 13. Ved tilmelding til 6 uger, vælger I selv, hvilke uger I deltager. Undervisningen er tilrettelagt, så vi laver en ny opgave hver gang.
Man skal ikke have nogle særlige forudsætninger, men selvfølgelig have lyst til billedkunst. Vi arbejder fx med tegning, maleri, tryk, collage, akvarel, installation og skulptur af mange forskellige materialer. Vi forventer, at de voksne leger med og engagerer sig i arbejdet, da det helt naturligt skaber rammen for sjove og lærerige timer på Minibilledskolen. Undervisningen er varieret med skift, men vi øver os også i at fastholde koncentrationen, gøre os umage og gennemarbejde vores ting.
Vi holder en lille pause midt i arbejdet. I må gerne tage lidt mad eller frugt med. Det er en god ide at komme i noget tøj, der kan tåle en klat maling.
Sæsonen afsluttes med Forårsudstillingen den 20.-23. april 2024. Her udstiller Minibilledskolen enkelte værker.