Nyt tegnekursus for voksne – start uge 8

Underviser: Nirvi Bennich
Hold 63 – torsdag kl. 18.30 – 22.00 i ugerne 8-10-12-15-17
Pris: 950 kr.
Hold 63: OBS: Kurset afholdes online.
Så snart vi får mulighed for at undervise i vores lokaler i Nørregade 7, Herning, vil undervisningen foregå der.

Kurset er et grundlæggende tegnekursus, hvor du vil prøve en række metoder og materialer. Vi vil arbejde med blyant, grafit, kul og tusch mv. Vi lærer om hurtige skitser såvel som blindtegning, form, negativ form, frottage og meget mere. Vi vil tegne ting, rum, mennesket…

Der introduceres forskellige teknikker, metoder og materialer. Alle gange er bygget op på den måde, at underviser kommer med et oplæg, hvor man mere eller mindre følges ad i øvelserne den første halvdel af tiden, for så resten af tiden at arbejde individuelt og til slut rundes hver gang af med en billedgennemgang. Der vil på denne mulighed være rig mulighed for både fælles og individuel vejledning.

Du skal selv sørge for materialer. Materialerne er blyant, kridt, tuschpen og akvarel. Desuden papir i størrelse A3 af mindst 100gr. Første aften bruger du det, som du allerede har, og så aftaler I, hvad du evt. har brug for at købe.

Bindende tilmelding og nærmere oplysninger på mail til: tilmelding@herningbilledskole.dk

Nirvi Bennich er uddannet på en 3 årig kunstnerlig uddannelse i Sverige samt en 4-årig Kunstterapi uddannelse i Danmark. Hun har deltaget i en masse kurser i ind og udland for at lære mere og for at udforske det kreative.
Dette bringer hun videre i sin undervisning – her ønsker hun at videregive det eksperimenterende samt glæden ved at skabe. Hun tror på, at vi alle kan skabe, og hun vil give disse færdigheder videre. På holdene prøves mange materialer og metoder og ikke mindst de utraditionelle, sjove og skøre ideer.