Skip to Content

Børnehold

2026 - 2027

På billedskolens børnehold bygger undervisningen på en vekselvirkning mellem opgaver med en fastere ramme og meget frie opgaver, hvor eleverne ud fra egne erfaringer og valg udvikler skæve, skøre og skønne idéer.

Vi arbejder i dybden med kendte materialer og eksperimenterer med nye. Gennem arbejdet videreudvikler vi teknikker og arbejdsgange afhængigt af hvilket alderstrin, der bliver arbejdet på.

Underviseren introducerer dagens undervisning, som ofte tager udgangspunkt i et motiv, et tema, en ny teknik eller et nyt materiale.