Kulturfest Herning 2025

Et fælles BILLEDKUNSTPROJEKT til Kulturfest Herning 2025 ”I LEGELAND”

KÆRE SKOLER, SFO’ER, BØRNEHAVER OG AKTIVITETSCENTRE

Vi inviterer jer alle til at deltage i et fælles billedkunstprojekt ifm. Kulturfest Herning 2025.
Vi vil flage for alt det sjove og fantasifulde i livet ved at skabe de skønneste flag, der skal hænge på Torvet i Herning og sprede farver, glæde og vække undren og nysgerrighed. Vi kalder det ”FLAG I FLOK”.

”FLAG I FLOK” præsenteres på Kulturfestens åbningsdag lørdag den 14. juni 2025, hvor vi samler alle flag i en stor installation, som vil hænge i luften over Torvet fra den 14. juni til den 22. juni.
Se mere om opgaven, tilmeldingsfrister, workshops og materialer herunder.
Temaet for Kulturfest Herning 2025 hedder “I legeland” og vi er gået i tænkeboks for at udvikle det bedste og sjoveste projekt til jer og jeres  elever. Kulturfesten løber fra den 14. juni til den 21. juni 2025.