Billedkunst for unge

MÅLGRUPPE: 17-25 år
TID: onsdag kl. 18.00-20.30
KURSUSSTART: uge 36
PRIS: 1450 kr.
INKLUDERET I PRISEN: materialer og kunst-tur til Deep Forest Artland 
UNDERVISER: Vicky Kjær Søndergaard Sørensen

På ”Ungeholdet” bliver man en del af et fællesskab, som er optaget af at arbejde med og opleve billedkunst. Der arbejdes med alderssvarende opgaver, og det er ikke en forudsætning, at man kan en hel masse i forvejen. Undervisningen bygger på en vekselvirkning mellem rammesatte opgaver og egne frie udtryk. Der er mulighed for at eksperimentere og fordybe sig i sin egen billedproces, men også muligheden for at lære nye teknikker og udtryksformer. Vi lægger stor vægt på, at undervisningen er aktuel og inspirerende.

KUNSTNERFOREDRAG:
I løbet af sæsonen deltager holdet i et kunstnerforedrag sammen med Billedskolens Masterclass. Her møder holdet en aktiv, samtidig kunstner, som introducerer sit billedkunstneriske virke.

KUNST-TUR:
Der er i sæsonen 2026/2027 planlagt en kunsttur til Deep Forest Art Land den 26.-27. september 2026 sammen med Billedkunstnerisk Grundkursus – BGK, Viborg Kulturskole. Her er samværet med andre billedkunstinteresserede unge, oplevelsen af kunsten i skoven, mødet med en ung kunstner og selvfølgelig en masse praktisk arbejde en del af programmet.

ARBEJD FRIT I VORES VÆRKSTED:
Deltager man på ”Ungeholdet” har man også mulighed for at benytte vores værksted til egne billedkunstprojekter. Man kan arbejde videre på egne værker, lave nye projekter eller lave noget sammen med holdet. Bortset fra enkelte undtagelser, er værkstedet åbent for Ungeholdet, som kan benytte det, udover den almindelige undervisningstid, på hverdage, aftner og i weekender.