Underviser: Anne Lindholm
Tid: lørdag den 20. september kl. 10-15
Målgruppe: voksne lidt øvede/ øvede
Pris: 550 kr.
Akvarel er fantastisk! Det har en lethed og et levende transparent udtryk, men kan bestemt blive meget ekspressivt, kontrastfyldt og vildt. Denne lørdag kommer vi til at kombinere akvarellen med forskellige enkle tegnemetoder med tus, farveblyant og blæk. Vi tegner og maler forskellige motiver, former og masser af farver.
Opstarten bliver med enkle opgaver og teknikker, og i løbet af dagen udvikler det sig, og I får mere tid til at fokusere på det, I synes er mest spændende. Vi arbejder både med flydende farve og akvarel i fast form.
Medbring gerne lidt mad til frokostpausen. Kaffe og te får du her.
Materialer: materialer er inkluderet i prisen. Du kan evt. medbringe din egen æske, hvis du gerne vil bruge den.
