Målgruppe: Voksne og unge
– der arbejder seriøst med billedkunst – maleri, skulptur, tegning osv.
– der ønsker at blive udfordret og få nye perspektiver på egen proces
– der går efter at komme med på de anerkendte censurerede udstillinger
– der vil forberede sig på en egentlig uddannelse på et kunstakademi
Et forum for udvikling, udveksling og undersøgelser
“Masterclass” fungerer som et åbent forum for undersøgelser, eksperimenter, fordybelse, udveksling af idéer, viden og erfaring. Interesse for billedkunst og engagement i både egne og andre deltageres værker er helt centralt på holdet.
8 gange i løbet af sæsonen møder man en professionel kunstner, der holder foredrag om sit kunstneriske virke. Man møder den samme kunstner to gange. Efter foredraget den første gang, er der masterclass, hvor deltagernes værker bliver genstand for en kort dialog med kunstneren.
Kunstnerforedraget danner baggrund for en opgave, som stilles af kunstneren og løses individuelt frem til næste møde. Ved kunstnerens andet besøg bruges al tiden på gennemgang af og dialog om deltagernes arbejde med opgaven.
Udvikling af den personlige kunstneriske proces er omdrejningspunkt for holdet, og på Masterclass arbejdes der derfor ikke med undervisning i tekniske discipliner.
Som deltager på Masterclass er man velkommen til at arbejde med sine værker på Billedskolen. Spørg bare efter, hvornår der er god plads.
KUNSTNERE PÅ MASTERCLASS:
I sidste sæson havde vi besøg af Mette Vangsgaard, Morten Modin, Henriette Hellstern og Uffe Isolotto. Derudover har vi de seneste sæsoner haft besøg af bl.a. Martin Askholm, Lotte Lind, Mo Maja Moesgaard, Christian Schmidt Rasmussen, Karen Land Hansen, Andreas Schulenburg, Sif Itona Westerberg, Molly Haslund, Maria Wandel, Hanne Ravn Hermansen, Christina Bredahl Duelund, Anja Francke, Bjarne Werner Sørensen, Anne Torpe, Michael Norre, Søren Martinsen, Sonja Lillebæk Christensen, Kristian Devantier, Mie Mørkeberg og … mange flere.
PROGRAM:
Programmet for sæson 26/27 med navne på kunstnere opdateres løbende.
Der er program 10 gange i løbet af sæsonen. I følgende uger mødes Masterclass, hhv. onsdag eller torsdag.
Uge 36: Opstart
Uge 37: Kunstner 1
Uge 41: Kunstner 1 – andet besøg
Uge 44: Kunstner 2
Uge 48: Kunstner 2 – andet besøg
Uge 1: Kunstner 3
Uge 5: Kunstner 3 – andet besøg
Uge 9: Kunstner 4
Uge 14: Kunstner 4 – andet besøg
Uge 19: Evaluering og afslutning
UDSTILLINGER:
Midtvejsudstilling 4.-6. december 2026
Billedskolens Forårsudstilling 23.-27. april 2027


