Midtvejsudstilling 2024

Vi glæder os til at vise nogle af de mange værker, som vores elever har arbejdet med i første halvdel af sæsonen. Billedskolen inviterer derfor til Midtvejsudstilling.

Udstillingen er åben fredag den 29. november til søndag den 1. december. Alle dage i tidsrummet kl. 12-15.30.

Værkerne vises i billedskolens lokaler og i salen på. 5. sal. På udstillingen kan man se værker af mange forskellige slags: tegning, maleri, skulptur, collage m.m. Alle elever udstiller, og alle hold er repræsenteret. Det er både børnehold, ungehold og voksenhold.

Afhentning af værker:  søndag kl. 15.30 kan man hente sine værker i udstillingen.

Billedskolens hold fortsætter fra uge 2. Her er vi klar til flere oplevelser og nye spændende projekter.

Familieværksted – festlig afslutning på første del af sæsonen
Vi slutter første halvdel af sæsonen af med et festligt og hyggeligt Familieværksted i udstillingen søndag den 1. december kl. 12-15.30. Alle elever og deres familier er velkommen til en eftermiddag med spændende og sjove billedkunstaktiviteter i hyggelige omgivelser. Alle elever på billedskolen modtager en invitation i god tid inden.