Forårs-minibilledskole – 3-6 år med en voksen

Forårs-Minibilledskole er for børn i alderen 3-6 år i samarbejde med en voksen (en forælder, bedsteforælder eller noget helt tredje)
Tid: torsdag kl. 16.00-17.30, 2. maj, 16. maj, 23. maj og 30. maj 2024
Pris for 4 gange: 350 kr. inkl. materialer

Man skal ikke have nogle særlige forudsætninger, men selvfølgelig have lyst til billedkunst. Vi arbejder fx med tegning, maleri, tryk, collage, akvarel, installation og skulptur af mange forskellige materialer. Vi forventer, at de voksne leger med og engagerer sig i arbejdet, da det helt naturligt skaber rammen for sjove og lærerige timer på Minibilledskolen. Undervisningen er varieret med skift, men vi øver os også i at fastholde koncentrationen, gøre os umage og gennemarbejde vores ting.
Vi holder en lille pause midt i arbejdet. I må gerne tage lidt mad eller frugt med. Det er en god ide at komme i noget tøj, der kan tåle en klat maling.

Kreativitet for alle