Midtvejsudstilling 2022

På Billedskolen Midtvejsudstilling udstiller alle billedskolens elever og kursister – børn, unge og voksne. Efter første halvdel af sæsonen viser vi, hvad der er arbejdet siden starten i september. Her møder elever, undervisere, forældre, venner og alle interesserede hinanden til en Pop-up-udstilling. Udstillingen vises den 18. november i tidsrummet kl. 17-21.  Her finder man bl.a. tegning, maleri, tryk og skulptur og meget andet. Mange værker er færdige, nogle er på vej og andre er blot skitser til en begyndelse.  Udstillingen vises i vores lokaler i Nørregade 7A, på 3. etage og i Lillesal på 5. etage.

Vi har også flere workshops, som du kan del deltage i. Du kan prøve dem alle eller bare fordybe dig i en af aktiviteterne. Du finder vores workshops midt i udstillingen

Udover vores udstilling sker der en masse i Kulturgården, hvor vi i samarbejde med Kulturgårdens andre institutioner indbyder til Kultur i Mørket. Her bliver Kulturgården, Nørregade 7, omdannet til en vintergårdhave med små øer af borde, parasoller, varme tæpper – krydret med lyskæder, god musik, hygge og fællesskab. Der vil være optræden og musik for mange forskellige aldersgrupper fra kl. 17.00 til kl. 24.00, samt folkespisning fra 18-19.00. Folkespisning koster 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn. Billetten booker du på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/ih9z9wpqx3

Vi håber, at I også finder gode oplevelser i det hyggelige gårdmiljø i Kulturgården. Se programmet her:
http://www.herningbilledskole.dk/herning-billedskoles-midtvejsudstilling/

Kreativitet for alle